Få hjemmesiden læst højt ved hjælp af adgangforalle.dk

Aflastningshjemmet Rendbjerg

Søg på sonderborgkommune.dk

Søgefelt

Aflastningshjemmet Rendbjerg

Velkommen til aflastningshjemmet Rendbjerg - et ferie- og aflastningstilbud til udviklingshæmmede børn og voksne.
Ansvarlig Gitte Busch
Opdateret 15.05.2017

Aflastningshjemmet Rendbjerg er et selvejende aflastningshjem for fysisk og psykisk udviklingshæmmede børn, unge og voksne.

Rendbjerghjemmet ligger i naturskønne omgivelser, nær skov og strand i Egernsund. Det store, gamle hovedhus, kaldt Slottet, har en helt særlig atmosfære med gode handicapvenlige, lyse værelser, store badeværelser og hyggelige fællesrum.

Rendbjerghjemmet er først og fremmest et hjem og ikke en traditionel institution. Vi lægger vægt på en varm og tryg atmosfære med fokus på den enkeltes gæsts behov.
Omsorg, empati, sund fornuft og høj faglighed er de værdier, der præger vores arbejde og tilgang til vores gæster.

Stemningsbillede

Når du kommer på Rendbjerghjemmet, er du vores gæst, og vi sammensætter dine ophold efter dine behov for ro, struktur, forudsigelighed, stimulering, oplevelser, søvn etc.

Vi er en integreret del af nærmiljøet og kommer meget ud af huset. Vi tager på udflugter i vores fire busser, på weekendture, rejser og sommerhusture og får masser af gode oplevelser sammen, der styrker relationerne mellem gæsterne.

Hjemme på Rendbjerghjemmet bliver du en del af en mindre gruppe med kompetencer, alder og behov, der svarer til dine. Det danner grundlag for mange, årelange venskaber og fællesskaber, som gør det til en god, sjov og tryg oplevelse at vende tilbage til Rend-bjerg igen og igen.

Rendbjerghjemmet er indrettet i flere afdelinger, så vi kan modtage gæster med et meget vidt spekter af handicap:

  • aflastningstilbud for børn, unge og voksne
  • aflastning med et særligt indhold eks wellness, temauger, ferieture m.m.
  • aflastning for børn og unge med autisme
  • dagtilbud/aflastning
  • hjemmepasning/aflastning
  • bo-afsnit for børn og unge
  • STU – et 3 årigt uddannelsestilbud til unge, hvor personlig og uddannelsesmæssig udvikling er målet.