Få hjemmesiden læst højt ved hjælp af adgangforalle.dk

Aflastningshjemmet Rendbjerg

Søg på sonderborgkommune.dk

Søgefelt

A-huset

Rendbjerghjemmets A-hus tilbyder aflastning til børn og unge med autisme, ADHD og andre former for kontaktforstyrrelser, der kræver særlig individuel støtte og struktur.
Ansvarlig Gitte Busch
Opdateret 16.06.2017

Børn og unge med autisme, ADHD og andre former for kontaktforstyrrelser, kræver særlig individuel støtte og struktur. Rendbjerghjemmets A-hus er skabt specielt til denne opgave og udrustet med dygtigt, veluddannet personale med masser af overskud, omsorg og rummelighed.
Har dit barn brug for et fristed, og har du selv og din familie brug for et pusterum, er A-huset et trygt og stabilt tilbud til jer.

I A-huset tilbyder vi den aflastning, I har brug for. Vi har både weekend- og hverdagsgrupper, hvor børn og unge får plads og rum til at være på deres præmisser. Der er plads til, at gæsterne finder sammen i leg, aktiviteter og fælles interesser. Der er naturligvis også plads til alenetid, ro og fordybelse. Nøgleordene er tryghed, rummelighed og passende udfordringer.

A-huset er en blanding af et hjem og et hotel. Hver gæst får sit eget værelse, som er gjort klart, til de kommer. Det er så vidt muligt det samme værelse hver gang og det samme personale, så genkendeligheden og trygheden er meget høj.

Alle medarbejdere har uddannelse, viden og erfaring med autisme og ADHD, men vi ved også, at du som forælder er ekspert i dit barn. Derfor lægger vi stor vægt på et godt og åbent samarbejde. Vi bruger det struktursystem, dit barn kender fra skolen for at gøre det let og trygt at være i A-huset.

Vi elsker vores hus, men vi elsker også at komme ud i naturen, der ligger lige uden for døren. Vi bruger flittigt Rendbjerghjemmets svømmehal, bus og båden Martha til ture og udflugter.

Vi glæder os til at tage imod dig og dit barn i A-huset.

Stemningsbillede